mandag den 28. december 2009

Fru Sommer has left the building...

Efter 8 år og 3 måneder har jeg langet de sidste smykker over disken.
Nu trænger jeg til nye, kreative udfordringer!
(anyone?)

onsdag den 23. december 2009

Et flueben mere...

"Faaaaster, jeg ønsker mig en bluse med Kitty på"
Tjek...
- Som fod i hose...

tirsdag den 22. december 2009

Pfaffen gløder...

- mon ikke, at en pige på 9 år bliver glad
for en blød pakke under træet?

fredag den 18. december 2009

En fredag aften i sofaen foran tv...

Julegave til mig selv #3. Stadig ingen grund til at pakke ind og lægge under træet. Vel?
De næste par dages butiksekspedition og gaveindpakning bliver altså med Essie "Jazz" på. Lys, cremet karamel og pudderagtig. Mums. Jeg elsker Essie.
Og Anders Lund Madsen. Og Obama. Og Robbie. Williams.
And all that jazz...
Update: Og sådan en fredag aften i sofaen foran tv, bliver fantastisk fuldendt med Lene Maria Christensen og dengserne i Fidibus!

torsdag den 17. december 2009

Visse vasse vinterdæk...

Firbenet holder miljø foredrag om fisk! Så jeg cyklede da selvfølgelig i alt 6 km i høj sne for at høre med. Turde ikke tage bilen uden vinterdæk! Så den står pænt i indkørslen, til sneen er væk.
Synes selv jeg har fortjent en kop varm cacao og et dameblad i sofaen?

God torsdag derude og pas nu godt på dig selv...





Bæltekøretøjet: brede dæk og varme støvler.




Fru Sommers "den lille hvide" - lever her op til sit navn.

- Det´ fordi en snemand er min ven...#2

fredag den 11. december 2009

Så længe det ikke er frost...

Har i dag nuppet 3 timer på stilladset og er nu et skridt nærmere målet.



Første af mange lag hvid linoliemaling.

En solrig fredag mellem kl 8 og 9...


røres 20 g potaske i 4 æggeblommer. Tilsæt 10 g kanel, 10 g ingefær, 10 g knuste nelliker. Røres nu sammen med den kolde dej fra køleskabet. Kan med fordel deles, da dejen til at starte med er rimelig hård. Men dejen bliver varmere og kan til sidst æltes igennem til en stor kugle. Efter Theresas opskrift i Julebogen, skal dejen nu stå på køl i endnu 3 dage. Men fru Sommer og planlægning? Har nu forestillet mig, at vi tyvstarter, så Konditter-datter kan være med til at bage i week-enden! Og jeg glæder mig sådan, til at afprøve min "kak-petter".



Efter en times æltning - på køl igen.

mandag den 7. december 2009

Når en peber*kage*bager, bager peber*bage*kager...

Tar´hun først 3 glas med honning og et kilo hvedemel...
(følgende skal ikke synges; røres grundigt i køkkenmaskine, overdækkes og sættes på køl)

Et brag af en koncert...

Det var en frustreret Fru Sommer der gik fra generalprøven; følte ikke at jeg havde styr på det.
Da vi efterfølgende kom ind på scenen, blev jeg godt nok overrasket. En mørk kirke, kun oplyst af stearinlys. Samtlige pladser i kirken var optaget og ekstra stole måtte hentes!
Min frustration forsvandt og jeg lod dirigenten styre.
Og sang røven ud af pailletbuksen!
Det var en oplevelse uden lige, som jeg sent vil glemme. Jeg har ingen fotos, kun billeder af glade og rørte mennesker printet på nethinden. Som efterfølgende takkede for, at vi nåede helt ned til dem på bageste række.
Sådan 12 sange er desværre hurtigt overstået og vi kunne cykle hjem i modvind og regnvejr.
Men høje på Gospel...

søndag den 6. december 2009

Stille søndag i advent...

2. søndag i advent er stille. Præget af fredagens julefrokost, som var i festligt lag med gode tøser! (og rødvin!) Det meste af lørdagen gik således med masser af cola og søvn. Men nu er jeg frisk og udhvilet(?) og ser frem til en eftermiddag og aften med Gospelkoret - vi skal synge vores første julekoncert. Jeg glæder mig! Kan nå en frisk tur på cykel, mens jeg synger sangene igennem.

Julegave til mig selv 1*; Wiinblad miniaturene på silkesnor og nøgen gren. Bagved - julegaven til mig selv 2*; et linolium tryk. Lavet af krea*veninde og købt til hendes julemarked sidste søndag.

De få nisser, der har fundet vej. Håndsyet til ungerne et år, hvor stressen havde overtaget og benene ikke kunne nå symaskinepedalen!

Den mere end 70 år gamle træsko, der hvert år er huser kalenderlyset. Husnissen fik vi af gode naboer sidste år. Den bor i sofaen sammen med det røde filtvæsen hele året.
I år er der adventsgaver til børnene og Foto*manden. Men alligevel var der en lille pakke til mig. Bonderøven, som er en af mine helte - har jo en yndig hustru Theresa, som har begået en dejlig julebog helt i min ånd. Bogen er inddelt i 24 kapitler og kan altså læses som en julekalender. Jeg har taget forskud og har allerede læst halvdelen af bogen til en god kop kaffe!

Gaven til konditter*datteren er Anakistens Ægte Kagebog har jeg købt her
Jeg har fået en blogg award. Tak Pille Palle - den er jeg glad for!
(Jeg kommer til at bryde kæden, hvis reglen er, at jeg skal give den videre til 15! so sorry)

onsdag den 2. december 2009

mandag den 30. november 2009

Tid til julemusik og en vinder.......


video

(Ps. måske skal du skrue ned for lyden, damen har da en skinger stemme!)

lørdag den 28. november 2009

Wish me luck!

- Er helt sikker på, at det her er en "lykke-bambi" ?
til at blive fortsat...

fredag den 27. november 2009

Party Prinsesse...

Pyh, det tog lidt længere tid en planlagt. Men nu er kjolen færdig.
Eller næsten. Mangler trådafklip og knapper på forstykket og den endelig presning.
Min plan var en hurtig retro patchwork prinsesse kjole, men stofferne ville noget andet og udtrykket blev lidt mere "historisk".
Nu håber vi at Ems 5 år, kan passe kjolen?
Ellers må hun få den næste - for jeg er da nød til at sy nogle flere!
Klik på billedet for detaljer

torsdag den 26. november 2009

På sådan en ganske almindelig torsdag i november...

- Har jeg været til massage, min månedlige selvforkælelse. Er dejlig træt, men alligevel i gear.

- Har jeg vasket sengetøj, som tørrer i vinden.

- Har jeg revet gulerødder, æbler og rødbeder, der nemt kan spises, mens man blogger.

- Har jeg malet og brygget julekaffe fra Irma, som skal nydes om lidt.

- Har jeg sat Siri Hustvedts "En amerikaners lidelser" i cd drevet.

- Har jeg netop modtaget endnu en bestilling hos FruSommers.dk - hurra for det.

- Har jeg tegnet mønster til kjole, som skal syes i dag. Et stort tillykke til niece Ems, som fylder 5 år i dag og som selvfølgelig skal have en ..............!

- Har jeg stadig ikke løst bloggens mysterie ud i linie-skifte-afstand?

- Anyone?

onsdag den 25. november 2009

Decemberklar...

Årets krans er klar.

Krans og krans! Men rundt er fadet. 4 lys, lidt mos fra plænen, 2 kæmpe kogler fra Mummys tur sydpå, lidt køkkensalt og med de hyggelige ting, der betyder noget.

Ungernes kreationer.
Den lille Paddington bjørn. Fra en børnefødselsdag i 1977.
Tilbage er nu; Adventsgaver til Foto*manden. I år er det nemlig drengenes tur til at få gaver!
Og mon ikke, at jeg også skal have fundet ungernes nissesokker frem fra kælderen?

søndag den 22. november 2009

Jeg gjorde det sgu´!!!

"Tillykke, du er gået videre og vi vil gerne se dig igen i næste uge!"

Jeg har både ligget søvnløs og kastet op af nervøsitet.
Men jeg samlede alligevel alt
mod og teknikker fra sanglærer, skuespillerveninde samt alle de gode råd fra mine kære omkring mig.
En meget grænseoverskridende handling fra min side; at blive præsteret på en sang. Som i en solo sang. Jeg plejer jo at kunne "gemme" mig lidt i Gospelkoret.
Men nu var det altså bare moir, tout seul.
Så jeg sang og sang.
Sang så Brorskabet fik gåsehud. Han fik nemlig lov at overvære.
Han gik op sidste uge, kender turen og nervøsiteten.
Han var en kæmpe støtte, at have med!
Nu skal jeg til workshop, hvorefter halvdelen bliver skilt fra og de endelige medvirkende bliver fundet. Så vi krydser fingre igen. Kan nok ikke undgå at blive lidt nervøs.
Men mon ikke det er slut med de søvnløse nætter og opkasten? Og den konstante nynnen, som Foto*manden omtaler som min "gammel-dame-lyde"!
I øjeblikket er jeg høj - adrenalinen suser rundt.
Men det bedste af det hele er:


Jeg gjorde det sgu´!!!




fredag den 20. november 2009

En slags før-jule-gave-give away...


Dette kan du vinde:
Du kan frit vælge loppesager for 200,- kr (incl. porto) på
Sådan kan du være med:
1 lod for at være fast læser på Mental Forstoppelse.
1 lod for at være fast læser på Fru Sommers.dk
1 lod for at linke til Fru Sommers.dk
Og sidst, men ikke mindst:
1 lod for at sende dette videre til en person i dit netværk, som måske har interesse i
Skriv i din kommentar, hvor mange lodder du smider i pottemånen.
Vinderen bliver trukket d. 30. november.

(det med småt; denne slags før-jule-gave-give away
kan man kun deltage i, hvis man selv har en blog!)

mandag den 16. november 2009

En uventet gave...

På sådan en røvsyg, regnfuld mandag, hvor man er kaldt på job og timerne slæber sig afsted, var der dog alligevel lige et lyspunkt;
Min boghandler skulle have kopieret invitationer til Jette Kaarsbøl signering i anledningen af hendes seneste udgivelse og da jeg fik nævnt, at jeg endnu ikke har fået læst Den Lukkede Bog, vendte han fluks tilbage og stak mig den. Som en gave. Jeg blev superglad, elsker at læse - ikke mindst i en ny bog uden *biblioteksbaktusser - så jeg ser frem til, at kravle ind i historien.
Min gospel er aflyst i aften, så mon ikke en hyggeaften i sofaen med min nye gave er i vente?
*Jeg er altså meget glad for mit lokale bibliotek og er en flittig låner, men en gang imellem er det bare rart, at bladre i sin egen bog - og helst, som den allerførste!

fredag den 13. november 2009

Op på stilladset igen...


Ja, det går fremad. Jeg er tilbage på stilladset. Skal nok lade være med at falde ned igen. (Man kan vel godt kalde det for et stillads, selvom højden kun er 1,60 cm over jorden? Og man kan vel godt kalde det, "at falde ned" - selvom jeg aldrig rigtig kom op ? Bare fordi jeg ikke kunne få røven med mig!) Det nye ar i panden taler sit tydelige sprog.

Any way, jeg er tilbage og forklædt som en ægte håndværker (røde gummistøvler, værktøjsbælte og havehandsker?) - i hvertfald med P3 kørende. Går og synger og hygger mig og krydser handsker for, at det holder tørvejr bare lidt endnu. Ja, det er nok den forkerte årstid, at linoliere havestuens vinduer, men det træværk trænger bare. Og jeg har travlt, for jeg starter på arbejde igen 1. december!

(Ja, det er en radiatorpensel jeg maler med!)

video

mandag den 9. november 2009

Det rigtige sted, på det rigtige tidspunkt - en regnvejrsdag i November...

Den første julegave er i hus.
Til mig!
Fra mig!

12 stk Wiinblad platter i miniature! Jeg har aldrig set dem så små før og måtte da også have pengepungen frem. Men pyt, det er julegaven til mig selv.
Der er ingen grund til, at pakke dem ind og spille overrasket vel?

fredag den 6. november 2009

Mums filibaba...

Montanna er hjemme fra efterskolen i 14 dage.
Hun er i praktik i Lagkagehuset på Christianshavn. Hun er i sit es, for hun elsker at bage og udsmykke kager. Denne lagkage prøver vi, at spise os igennem denne uge!
Mums.
Ingen kager eller hjemmelavede flødeboller, kan dog hamle op med duften af konditter-datter, der udmattet falder i søvn ved siden af mig i sofaen.
Hun dufter simpelthen af det sødeste sukker-glasur!

Festliv.dk


Det er ikke kun bloggere, der kan.
Hende her kan også noget. Hun har overblikket og her gør hun det, hun er bedst til.
Tag godt i mod Søster Fin.

torsdag den 5. november 2009

Surfin, surfin, blog-surfin...


Jeg kunne med det samme genkende Saras grafiske streg, da jeg så dette logo. Så måtte lige et smut forbi maminka. Som bloglæser kender jeg til de fleste af skribenterne. Og det gør du sikkert også - men nu er de altså samlet her. Hende her mødte jeg i dag i den skønne butik Liebe uden at vide, hvem hun var, tiltrods for at jeg har læst hendes blog længe! Hele tiden får man øje på nye, spændende blogs, med skønne kvinder bag - hvilken vidunderlig verden.

mandag den 26. oktober 2009

Glade farver på en grå og regnfuld mandag...

Hvor heldig må man være på sådan en grå og regnfuld mandag?
2 x velholdt sengesæt kom med hjem.
Mangler nu kun, at blive vasket og strøget.
Og så selvfølgelig at finde ud af, hvad det skal syes om til.

torsdag den 22. oktober 2009

Loppefund og andre gode sager...


På loppemarked forleden fandt jeg dette skønne værktøj i original æske. Det er svensk og har et håndtag med 4 udskiftelige hoveder. Desværre manglede hjerteformen. Man kører simpelthen rullen hen over kagedejen og vupti - så har man bl.a. stjerneformede kager! Jeg glæder mig til at afprøve den. Venter nok lige en måneds tid.
Genbrug er også den blå, svenske dåse med 51 (!) små kageforme i. På bagsiden står opskriften på sandkager (?). Jeg glædes dagligt over mine små skatte, som står fremme af samme årsag.

Hvem har tid til boremaskine og rawplugs? Næh, giv fruen en hammer, søm, tape, kontaktlim og et gennemgnasket tyggegummi, så kommer der leben på væggen.

Nærbillede af loppefund samt de bedste skatte i verden; ungernes hjemmelavede julepynt.





onsdag den 21. oktober 2009

Søndagstur i parken...


Jeg elsker mit slot. Simpelthen. Jeg har boet i en radius af 800 meter fra det, de 3 steder jeg har boet i byen. Når der ikke er blade på træerne, kan jeg se tårnene fra altanen. Det har været rammen om min dåb, konfirmation, ungernes dåb, Montannas konfirmation og vores bryllup. Til foråret skal det danne ramme om endnu en højtidlighed, når Firbenet skal bekræfte sin dåb. Inden da, skal vi lige nå et par gudstjenester, ikke mindst julegudstjenesten, som er yderst populær. Både slot, kirke og have er et besøg værd. Måske har du allerede været der?

Posted by Picasa

Posted by Picasa
Tryk på billedet og se detaljerne...