onsdag den 29. april 2009

mandag den 20. april 2009

Sæsonstart...



Efter aftensmaden kan man lige nå den bedste dessert. I Sørup, med udsigt over Esrum Sø og nærmest i baghaven hos Frederik og Mary, får man altså den bedste is. Basta. Den gode flødeis er fra Hansen og flødebollerne er frisklavet fra Chokolademageriet. Vi startede sæsonen i lørdags og glæder os allerede til flere smukke aftener med vafler, guf, flødeboller, syltetøj og hvad børnene ellers skal prøve. Min favorit er en enkel, men fantastisk soft-ice med flydende chokolade. Og så lige en smuk solnedgang på toppen!


*

Man kan næsten høre Maries rabarber vokse! Hvornår hun har sat dem, er uvist. Men i de 13 år vi har boet her, er det et glædeligt gensyn hvert forår. Så plukkede løs til den første tærte.
Nåede desværre ikke, at forevige resultatet inden familie og gode naboer fik slikket tærtefadet rent!
Det er Bioanalytikerens opskrift, der bages efter og den er supernem. Den får du senere. I mens kan du så gå på jagt efter den lange røde, knasende grøntsag; Rheum rhaponticum.



Nåh, hvad venter du på?



lørdag den 11. april 2009

Må jeg be´om en kleenex mere, tak...



Har stadig hævede øjne efter, at have genset
Love Actually
for gud ved hvilken gang!
Æææælsker den film.

onsdag den 8. april 2009

Færdigt arbejde...




Hvem ville ikke gerne putte i tunika og tullebuks?
I know, I would...

tirsdag den 7. april 2009

Miss Bunny og de andre gaver...


Tidligere års gækkebreve har været underskrevet; "hiLseN UkÆndT pÆrSon". Firbenet blev gættet på og har ikke siden sendt flere gækkebreve!
Forleden fik jeg denne lækre Miss Bunny. Mon ikke, at det er Sjæfen der driver gæk med mig?
Påskeæg denne vej tak; ( og klik så lige og se det flotte klip tættere på )


Højgravid kollega skal have en gave med på vejen. Eller rettere 2, så kan hun selv vælge alt efter om det bliver en dreng eller pige. Hjelmene er i str 3 mdr. og syet af diverse rester. Vi venter i spænding på en skøn unge!

Næste gave er til Husmodellen, der for 11 år (!) siden hjalp mig med at præsentere mit eksamensprojekt. Når jeg havde fået ny ide, kom hun springende for at prøve den. Ligegyldigt tidspunktet. Gik mannequin til eksamen samt til afsluttende show med grænseoverskridende hår og vild make-up. Det virker som længe siden. Og som i går. Nu er det pay back time. Har derfor leget med limpistol og rester. Og tryllet 1 stk hårbøjle. Tunika, tullebuks og buksedragt til Lillepigen stavet med K, sidder i symaskinen og mangler bare finish. Syet med kærlige tanker. Og så er hun da vist stadig i plus på "venskabs-kreditten".

( Tak til Montana for at sidde helt stille... )

mandag den 6. april 2009

Mere Operation Påskeglad ...



Så fik jeg en fin påske hilsen fra Norges land.
Mange tusind tak til Marianne.