onsdag den 30. juni 2010

Flere roser...




Øverst, en engelsk rose, som jeg desværre ikke kan huske navnet på.
 Men stor og vidunderlig er den. Og så dufter den så kraftigt og dejligt, at man bare må blive ved med at stikke næsen ned i den !
Nederst, pæonerne. De stod i haven, da vi flyttede ind og har blomstret flittigt de 14 år vi har boet her. (på nær det år, hvor en dreng fra børnehaven til en børnefødselsdag kom med sine hænder og sagde: "se, hvad jeg har fundet !" Og så havde han plukket 20 pæonhoveder af !!! Svært at finde en grimasse...
Den musselmalede kande fandt jeg sammen med 3 tallerkner i byttehuset på omlasteren forleden.
Flottere kulisse til de smukke roser findes næsten ikke ?

Årets første !

Og jeg har absolut ingen skrupler ved at spise det helt alene !

tirsdag den 29. juni 2010

Nu med duft ?




 
Det er umuligt at beskrive hvilken duft, der mødte mig i morges i Rosenhaven !
Billederne yder heller ikke megen retfærdighed, da de er taget i strålende solskin.
Men her får du dem alligevel.
Mine skønne Stanwell Perpetual !
Min fødselsdagsgave til mig selv for 6 år siden.
Når de springer ud, er de lyserøde - for derefter at blive hvide. Og så dufter de helt vidunderligt.
I alt har jeg sat 20 stykker og jeg nyder dem hele sommeren !
En rose jeg rigtig gerne vil anbefale, hvis du skal i haven og lave rosenbed.

Har du mon en yndlingsrose ?


lørdag den 26. juni 2010

Og vinderen er...

- Jeg bliver aldrig en god video-blogger! Det der skulle være en fin Sankt Hans video lodtrækning, er nu bare et billede!
Måske kommer der en teenager forbi med lidt mere teknisk snilde end mig og kan hjælpe med en upload?
Men da jeg som sagt har trukket en vinder, er det næsten synd at vente længere. Jeg er derfor glad for, at kunne præsentere den heldige.
Som er:

Lod nr 22 - Onkel Anne !

Tillykke Onkel Anne. Send mig en mail med din adresse.

Mange tak til alle læsere, nye som gamle. Tak fordi i legede med.
Jeg glæder mig til at kigge forbi jer allesammen.

RIGTIG GOD SOMMER !

fredag den 25. juni 2010

På sådan en vidunderlig sommerdag i juni...

Pakkede Mummy Dearest og jeg madkurven og kørte mod Nykøbing Falster for at hente Konditter*datter hjem fra Designskolen. (Som i øvrigt lukker og slukker - alle lærerne er fyret. Alle de nye, kommende elever må se sig om efter noget andet! Øv bøv!)


Byen har de bedste genbrugs butikker - 3 generationer af genbrugs*lovere, nåede de gode butikker en sidste gang ! Jeg redede mig en skøn, rød post jakke, som er sendt til rens. Glæder mig til at bruge den på Roskilde !

 
 
Vi sluttede dagen af med at gå i Tivoli og bytte vores Roskilde billetter til armbånd. En skøn stemning af glade og forventningsfulde mennesker, fyldte plænen.


Så smukt!

onsdag den 16. juni 2010

mandag den 14. juni 2010

Lykken er....

-når Moster kommer forbi med 20 Dronning Ingrid pelagonier,
der ikke kan sælges,
men bare trænger til en kærlig, grøn hånd !

Tak!

Det var da altid noget, vi ikke åd den ?


 

Ja, du så rigtigt - der er en 1 krone i mit rugbrød !

Lykken er....

- en skøn buket med et kort, der siger:

Kære alle 4,
- fordi i er så søde ;)
- fordi i er så dejlige ;)
- fordi i står mig så nært !

A.

søndag den 13. juni 2010

Søndagsfund.

På søndagstur i Dyrehaven med gode venner. Kom tilfældigt forbi et loppemarked og her er hvad der røg med hjem.
Et stort, rødt Nørgaard PaaStrøget tørklæde samt 2 gamle dynebetræk (til samlingen) !

Jeg håber også at du har haft en dejlig søndag ?

Holder det ikke snart op...




- med at regne ?

torsdag den 10. juni 2010

Ooooooooohhhhhmmmm...

Her arbejdes bl.a med skulder, ryg og baller.
Der arbejdes længe på at finde den rigtige stilling, før man går helt ind i øvelsen.
Suryans demonstrer forskellen imellem "et godt stræk" og Yoga!
Yoga er nyt for mig. Jeg har gået her i 2 måneder. Det er super skønt og passer rigtig godt til mig, min krop og mit temperament.
I mit yoga center har de haft fint besøg fra Indien. Yogien Suryans har undervist og vidregivet sin enorme yoga viden. Jeg har været så heldig at få plads på 2 af hans workshops. Og hold da helt op. Efter sidste uge var jeg fuuuuuld af energi ovenpå 2 timers sveddryppende undervisning. I går var det også svedende varmt, men pisse hårdt. Ufatteligt, at det kan gøre ondt. Jeg har fået nogle gode øvelser dokumenteret (uden blitz) og kan bruge sommerferien til at arbejde med de steder, der virkelig trænger. Jeg håber, jeg får mulighed for at følge Suryans undervisning igen til næste år.
Eller måske en yoga tur til Indien kunne komme på ønskelisten ?
I hvertfald har jeg fundet det, der virker for mig. I morges ringede Daddy Longleg og sagde, at fødselsdagsgaven fra ham og Bioanalytikeren var 10 x yoga.
Yes, så er efterårs sæsonen reddet!

mandag den 7. juni 2010

"God morgen og velkommen til Farum"

- her er en chokolade croissant til at forsøde din togrejse med!
Cirka sådan, og omkring 1000 gange har jeg og Centerchefen sagt, og hermed budt pendlere velkommen til Farum her til morgen. På grund af omlægningen hos DSB, skal man nu tage togbusser til Farum Station og videre mod København.
Og hvorfor har jeg så stået op kl. 5 for i tungt regnvejr og stram (?) t-shirt, at forstyrre morgentrætte pendlere, der i forvejen er irriteret over at skulle skifte rundt mellem bus og tog ?
Her kan du parkere gratis. Pendlerbussen har stoppested ved siden af. Så kan du nemt handle ind på vej hjem fra arbejde.
Du finder 4 supermarkeder og 7 delikassebutikker. Boghandler, Brillemand osv.
Og selvfølgelig finder du også din Fotomand her!
Ps. Hele Bytorvet er selvfølgelig overdækket, så her kan du handle i tørvejr !

fredag den 4. juni 2010

Dagens genbrugsfund !


Dagens fund er et dejligt stykke fed silke (lignende ?) i skønne grønne nuaner. Selvom jeg har redigeret lidt i farvemætningen, kan jeg alligevel ikke ramme den smukke grønne farve, som stoffet er i !
Nu er det store spørgsmål - hvad jeg skal sy af det ! Det er desværre kun 90 cm bred, men tilgengæld 5 meter langt. Har mest lyst til at sy bukser af det hele. Måske en kjole ?
Hmmmm...
Jeg lover at vise, hvad det ender med !
Hav nu en fantastisk dejlig fredag derude.

onsdag den 2. juni 2010

Nyt på matriklen.


Vi har fyldt naboens bil og nåede hele 2 planteskoler på 3 timer.

Porcelænsblomst - nyt i det lilla bed.

Kinesisk syren - fødselsdagsgave fra Brorskabet.

Klematis.