lørdag den 20. marts 2010

Nu skal jeg i haven...

- for at så...
Jeg har nemlig fået frø fra Claus Dalby! Jeg har på Claus´s blog anmeldt nogle af hans bøger og var derfor så heldig at modtage en pose valmue frø. De er fra en fransk have og helt unikke. De kan allerede komme i jorden nu og jeg skal nok fotografere forløbet. Han lover, at jeg har valmuer, der blomstrer til Sankt Hans. Så er der noget at glæde sig til.
For nogle år siden, modtog jeg også nogle valmue frø fra Søren Ryges have. Måske det er tid, til at se om de stadig virker ?
Men først går jeg i køkkenet og sår lidt karse.
Det virker hver gang.
Rigtig god week-end !

onsdag den 17. marts 2010

Haven på tegnebrættet...

For præcis 4 år siden, fik jeg af Mummy Dearest i fødselsdagsgave - en havearkitekt på besøg i et par timer. Her kan du finde Tine Edinger. Jeg havde på forhånd målt haven op (1600 m2) og lavet et mood-board med fotos af familien, blomster og hvad der i øvrigt skulle indgå i haveplanen. For på den hurtigste måde, at fortælle og vise arkitekten, hvilke behov vi har i vores liv og have.

Det blev til et par hyggelige timer og alle bøger, blade og fotos blev gransket. Jeg er nød til, at tage et par m2 af gangen, da det hele på én gang, bliver for stor en mundfuld. Jeg har da også nået en del af planen - en del er lavet om. I år er nogle af ønskerne; et nyt stort drivhus - en frugthave - en hønsegård - og en gårdhave, med rum. Sidstnævnte er vi i familien meget uenige om, så både høns og bibeholdelse af den gammeldags brostensbelægning, kræver mere planlægning og enighed!

Køkkenhaven med drivhus og plantekasserne i lærketræ, som Foto*manden byggede til mig for nogle år siden.

En rose, er en rose, er en rose...











fortsættes...

mandag den 15. marts 2010

Genbrugsgodis...




Når man kører 2 x 150 km for en 20 minutters skole-hjem-samtale, må der nødvendigvis også være guld for enden af køreturen!
Blå mormor kjole, der både har bestået vaskeprøve og gospel-energi-udladningen!
Lynlås skjorte - perfekt til jeans og Roskilde.
Hæklet vest - også til Roskilde.
Gul figur syet kjole med hvide prikker - sidder perfekt. Måske oplagt til Firbenets konfirmation ?
Mon du også har gjort et genbrugsfund, der bare sidder perfekt ?