lørdag den 7. april 2012

Jeg vil la lyset brænde...










Dengang vi købte vores hus, hang ovenstående lampe i gangen.
De sidste mange år har jeg jagtet flere af slagsen på loppemarkeder.
Og har fundet 3 - 1 stor og 2 små.
De har ligget i kælderen og ventet i flere år.
(?)
Det tog kun 2 timer at vaske dem og hænge dem op.
I gangen, på reposen og på 1. sal.
Man kan spørge sig selv, hvorfor f..... vi ikke har gjort det for længe siden ?
Resultatet taler for sig selv; det er det smukkeste lys der nu møder mig, når jeg tænder kontakten.
Hvilket jeg har gjort en del gange siden i går !

Jeg mangler et rundt glas til bunden af den store lampe.
Ligger du inde med et, vil jeg gerne købe det.
Det skal være originalt - mælkefarvet og knap 10 cm i diameter.

fredag den 6. april 2012

1,2,3 Clevin - En vase af lakridsdåse !


Du skal bruge:
En dåse - her et lakridsrør og lakridsdåse
Tapet - eller papir
Maskingtape
Dymo - hvis du vil skrive en hyggelig besked
En saks
Blomster - her tulipaner


Læg røret på papiret og klip med et lille overlap.
Lad papiret være ca 2 cm længere foroven.



Sæt matchende maskingtape henover lukningen.



Buk overskydende papir ned i røret og sæt fast med maskingtape.



Put nu den rengjorte lakridsdåse tilbage i røret og fyld lidt vand i.



Klip lidt tulipaner til og fjern de fleste af bladene.



Taaaa daaaaa...
Den færdige vase med indhold.
Den perfekte værtindegave til påskefrokosten.
Skriv evt en sød besked på farvet dymo og sæt på.

Værtinden slipper for at pakke blomster ud, finde egnet vase, mens hun står og tager imod sine gæster.
Denne vase var farveafstemt til værtinden og passede derfor til påskebordet.

Giv lige et (påske) pip, hvis du har lavet din egen vase jeg må se !


 Ligger sjovt nok inde med en del lakridsrør, så der er rig mulighed for at lave flere.
Du kan også opbevare pensler, papirruller eller korte røret lidt af og bruge det til blyanter.
Sæt evt flere sammen som jeg gjorde her

torsdag den 5. april 2012

Det er påske...




- hvilket i år betyder, at jeg skal lave ingenting !
Og alting.
Derfor er der tid til at fotografere og lege med billederne.
God Påske til dig.

onsdag den 4. april 2012

Retro billede collager



Jeg har lavet de fineste collager med retro domino og puslebrikker.
Monteret på forskellige tapet baggrund.
Så fint på børneværelset eller i stuen.
Giv den til en du har kær eller forkæl dig selv.
Det er først til mølle.
Se dem alle her

Lykken er...


at blive inviteret til ballet på Det Kongelige Teater !