fredag den 12. februar 2010

Fru Sommers kostumebank

I dette indlæg kan du se hvilke kostumer vi i familien har iført os, når der desværre alt for sjældent bliver inviteret til udklædningshalløjsa. Alle kostumerne er lavet af ting, der er inden for rækkevidde (!) og genbrug. Gode investeringer er parykker og en god sminke. Limpistolen, klipsemaskine, symaskine og gaffer-tape er også brugt i de fleste tilfælde! Alle kostumer har taget udgangspunkt i børnenes egne tegninger eller fotos. Og er blevet til sammen med hele familien, nogen over flere uger - andre på 30 minutter. Med paryk, briller og lidt rødt på kinderne, kan man nå langt! Mange udklædninger kan bygges over basis, en sort kjole eller sort buks.
Måske kan du blive inspireret til at lave dit eget kostume. Men du er også velkommen til at skrive, hvis du har spørgsmål eller måske en helt speciel bestilling?
God udklædningsfest!

Firbenet vil være Frihedsgudinden. 4 meter stof fra Jysk, draperes rundt om kroppen. Sy evt. en stikning til ærmer. 1 svupper beklædes med liggeunderlag (Jysk) - klip og byg hat af liggeunderlag, guldstof og masser af lim! Tavlen er liggeunderlag med et billede, hvorunder vejledningen til draperingen ligger! (2007)

Firbenet vil være The Mask. Hvid skjorte fra Blå Kors. Gule bukser og jakke med skøder. (gammelt mønster på jakke) Slips, syet for 1000 år siden. En stråhat betrukket med stof og i sat en sort fjer. God grøn maling til ansigt! (2005)

Firbenet skal være Kaptajn Klo på Fritteren. Rød jakke (samme mønster som The Mask) syet af tunge gardiner fra Røde Kors. Hvid dameskjorte med kalvekrøs. Skjorten er klippet væk, så kun hals og krøs er tilbage. Fru Sommers musketér støvler fra 1989(!) En sort klap for øjet, en klo og et tørklæde om hovedet! ( Hat havde han ikke på, da han havde langt krøllet hår dengang (!) )

Montana skal være Sprechstallsmeister i Cirkus på Fritteren. Sort jakke (her blev mønsteret lavet første gang!) Sort træpind malet sort og en guldkugle dyppet i glimmer. Hatten er fra Nytår 1995 påsat et sort blonde bånd! (2000)

Firbenet vil være Gandalf, den grå. Hundetæpper fra Jysk, syes til frakke med store draperede ærmer. Ny investering er langt hår, over og underskæg. En kroget stok med pålimet glimtende sten. (2004)

Montana og Fru Sommer skal være Hekse til Halloween. Tyl lægges dobbelt og der klippes et hul til hovedet. Herpå syes kyllingeben (godt vasket og tørret), edderkopper, slanger og edderkoppespind. Hertil parykker og hatte. Ny investering er næse og ører, der limes på. Kost, (bliver senere brugt til Harry Potter)

Gode Basis kjoler. Brugt til Middelalderdame, Cirkusprinsesse og Charlston pige.

Montana syer selv sin sorte kjole til Harry Potter med Gryfindor logo. Hertil nervøs velour kappe, sorte briller og kost. (hele gymnastik salen bliver omdannet til Hogwards spisesal)

Moster har syet til Fætter J, Narren. Bukser, hat med bjælder, håndledstutter samt krave. Stribet jersey og elastik engang i 90´erne!

Papegøje. Grøn dragt og hætte. Sy 1000 fjer og tyl på. Under dragten blev båret en nederdel syet i bobleplast, så fuglen fik lidt rund form. Huller er senere klippet i vingerne, så hænderne er fri. Hertil orange strømpebukser. (1999)

Firbenet vil være Elvis. Hvid satin skjorte påsyet slag i stormønstret stof. Samme stof er brugt til kile i hvide bukser med elastik. Farvede sten er syet langs ben. Rødt tørklæde i satin. De brune lædersko er fra Røde Kors, blogget ud med køkkenrulle. Store briller og en sort Elvis paryk. ()

Fjern formatering fra markering
Hund. Grå heldragt syet i fleece, hale i enden. Hætte med ører, fødder og vanter syes i sort pels. (1999)

Med handsker, støvler, fjerboaer, blomster, halskæder, vinger, kroner og masser af tyl har du nok i kostumebanken til mange udklædninger.

Det samme gælder med bælter, punge, sjove sko, nøgler, tænder, musikinstrumenter og ikke mindst, sjove briller.

Man kan også bare være ham eller hende i den Grønne pels med tilhørende hat! (i øvrigt det dyreste stof, jeg nogensinde har købt! Jeg husker det som over 500,- kr pr m. ?(1998) )

En kjole, en hat, et par vinger og en tryllestav blev brugt til Klokkeblomst.

Montana vil være Engel. Hvid kjole bliver påsyet hvide "grydesvampe", som er trukket ud. En paryk, vinger og hårbøjle med fjer fuldender kostumet.

Kimonoer eller slåbrok er glimrende til Kineser, Japaner eller bare Fin Dame. Tilbehør kan være strømpebukser, irmasko, parasol og lidt læbestift.

Hele familien skal til Ridderfest på Fritteren. Manden saver, tømrer og maler de flotte skjolde og lanser. Kjolerne er i tung velour, med applikerede kors i guld. Hjelmene er hætter syet i sølvplisseret stof. Firbenet er 3 år og far og søn er i ens kostume. (1999)

Montana vil være Pink Ladies og maler på en lyserød skjorte. Krydret med rockerjakke, langt halstørklæde, briller og min yndlingsparyk - har man en hurtig 70´er/80´er udklædning. (Sidst brugt af Fru Sommer - med en stok påklistret julestjerne - som den ene af de 3 vise mænd, funky, rappende foran Firbenets klasse !)

Firbenet vil være Pokémon træneren, Ash. Hatten er det eneste tilbage af kostumet. En kasket med Pokémon logo og sort pels klistret indvendigt, som hår. (2002)

Fru Sommers Showstopper til afgangsshow. Corsagen er syet af Gevalia kaffeposer, som dengang var i det lækreste guldfolie. Indvendigt er den stivet af med lange elektriker strips og tavlesvampe giver push-upén. Nederdelen er kæmpe og syet af bobleplast. Sløret er strikket af strimlede hvide plastikposer og strikketøjet gik på omgang, det tog længere tid end beregnet! Montana var brudepige i bobleplastnederdel, (senere indmad i papegøjen) overdel i sølvfolie, (Cirkelkaffe) og på fødderne et par sølvpapirssko. Ren genbrug. (1998)

Fastelavn...

Firbenet var ikke i tvivl om årets udklædning; Jeg skal være en gammel mand med hat og stok. Og hedde Godtfred! Eneste nye investering var en paryk og et par briller. Resten er fra Fru Sommers kostume-kasse!

"Faaaaaaster; jeg skal være Pippi Langstrømpe - har du ikke noget tøj?" Øh jo, klokken 5 minutter i udendørs-børnehave-fastelavn? Klippede et forklæde i det nærmeste stykke stof og syede lomme på. Lukkede stropperne med sikkerhedsnåle. Hofteholderen passede nu fint uden på flyverdragten og så et par lange uens strømper sat fast i spænderne. Parykken havde jeg fra sidste år. Ligeså doktortasken, nu Pippis taske. Færdigt arbejde!
(valgte at overhøre Emlingen spørge, hvor den rigtige Pippi kjole var henne!)
Hvad skal du være til fastelavn?
-flere tips til udklædning til idebanken følger...

torsdag den 11. februar 2010

Lad der blive lys...


Sidste nye genbrugs fund. En skærm i de flotteste folder. Passer lige til Havestuen aka Det Nye Syværelse i "The Never Ending House Projekt".
Bare sår´n for hyggen og husfredens skyld ikk?

mandag den 8. februar 2010

"Bare det var søndag altid"...

Var det mon titlen på en gammel sang fra 70´erne ? Povl Kjøller? Trille? Anyway, en dejlig søndag, hvor vi under en pludselig indskydelse kørte til Louisiana og nåede at se Jacob Holdts Amerika. Igen. Var ikke særlig gammel, da vi i skolen så de amerikanske billeder som lysbilleder. Med Jacob Holdt fortællende om sit liv i ghettoen. Husker tydeligt hans lange hår og skæg. Han lignede sig selv, da han i går stod i salen og ledsagede sine flotte fotos med små, uhyggelige anekdoter. Desværre var der mange mennesker på denne sidste dag af udstillingen og tiden var knap, så vi måtte læse os til resten.
Og så ellers bare lade billederne tale for sig selv!

søndag den 7. februar 2010

Loppefund...


Eeeeendelig lykkedes min loppejagt på en gammel skærm til min Pinocchio natlampe! (Et punkt på ønskesedlen kan streges) Gårsdagens fund bød også på retro blomstret kjole - perfekt til Roskilde Festival. Rød lampe til Firbenets værelse, kagedåse, bøjler, blade og håndarbejdsbøger. Her finder du spejdernes loppemarked, den første lørdag i hver måned. Hvis du skulle komme forbi, så lad små børn og hunde blive hjemme. Der er RIGTIG mange mennesker, så væbn dig med tålmod! Blev glad, da jeg erfarede, at loppemarkedet havde givet 100.000 til Danmarks Indsamlingen i sidste uge. Det er ikke et billigt loppemarked, men til gengæld rigtig godt organiseret. Og når pengene går til de gode sager, vil man gerne betale prisen for de gode fund.