Viser opslag med etiketten hjemmedaws. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten hjemmedaws. Vis alle opslag

fredag den 14. september 2012

Grydebrød. Eller hvordan du laver nyt brød af gammelt brød !








Det er jo ikke en hemmelig at jeg elsker at genbruge.
Heldigvis har jeg med held brugt følgende opskrift som jeg har fra en gammel kogebog fra 1949 !
Brødet bagte jeg for første gang til Middelalderfesten på Fritteren i 1999 - og har siden brugt opskriften et par gange.
Men nu har jeg fundet den frem igen og bager efter den et par gange om ugen.
Dog blandet med "nye" bagemetoder.
I fødselsdagsgave fik jeg den dejlige bog; "Det gode brød" af Chad Robertson.
Han bager efter sigende verdens bedste brød - en videnskab, og han har brugt år på at udvikle sine brød !
Nu har jeg med held forsøgt mig med en kombination af overstående opskrifter.
  • jeg samler brødrester fra ugens løb og putter i fryseren.
  • aftenen før jeg vil bage, lægger jeg det samlede brød i bageskålen og bløder det op med mælk.
  • næste dag kører jeg med dejkrogen i Kitchen Aid´en det nu optøede brød med mere mælk, (eller vand) gær, salt, olie og lidt sukker. Tilsætter mel, til jeg har en pæn fast dej.                                    
  • så former jeg 1 brød (eller 2, alt efter hvor meget gammelt brød jeg bruger til start) som hæver under klæde et par timer.
  • tænd ovnen og sæt 1 gryde med låg i ovnen.
  • når ovnen viser 260* lægges brødet i gryden - her ridser jeg med et hjerteudstik, så brødet får hjertemønster - læg låg på.
  • så skruer jeg ned på 245* og bager brødet under låg 30 minutter. (bemærk at opskriften siger noget andet !)
  • efter 30 minutter tager jeg låget af og bager videre i ca 20 minutter.
  • tag brødet ud og læg det til afkøling på en bagerist.
  • bemærk nu at brødet "synger" - en hyggelig oplevelse !
Se sådan bager jeg mit brød.
Jeg har selv fundet frem til bagetider og fremgangsmåder der passer til mit temperament og bageovn.
De første mange gange, blev brødet for brændt til min smag, derfor venter jeg med at tage låget af.
Jeg bruger både en støbejernsgryde med låg (jamie oliver) og hjertebageformen med låg fra Le Creuset.

Jeg håber du har lyst til at kaste dig ud i overstående - og hører gerne fra dig hvis du har.

God bagelyst !



tirsdag den 2. november 2010

Fra rund til oval.

Hvis man kun ser lampen nedefra, ser den jo fin og nydelig ud.

Men når man rejser sig fra stolen, knalder man hovedet op i lampen, der efter 4 år er gået fra kuglerund til en oval lignende plastik puppe.
Ærglig talt, har den vist udtjent sig selv og vi trænger til noget nyt at kigge på.
Må jeg derfor præsentere næste lampe projekt ?
Jeg ved endnu ikke, hvordan det endelige resultat bliver, jeg synes bare at denne loppe skærm har en vidunderlig form og har fortjent nogle nye klæder.

Og hvis det skulle gå helt galt, har jeg 4 stænger plastikkopper liggende i reserve.

søndag den 15. august 2010

De første Guldborg æbler.




De første æbler ligger på græsplænen efter nattens kraftige regnvejr!
Næsten alle er samlet op og skåret igennem for orme tjek - alle er ikke ligeså fine, som på billederne...
En tur i saftpresseren og den skønneste æblesaft er klar!

Tip; Jeg har brugt "æbleskummet", som væde i bagningen af ungernes frokostboller. Suplér evt med vand.

Senere på sæsonen, når der er rigtig mange æbler og efterfølgende meget saft, laver jeg æblesirup. Perfekt som sødt på havregrød og i bagværk !

Hvis du ikke allerede har en saftpresser, så er det altså en god investering. Der er både dyre og billigere modeller på markedet. Jeg har selv den her. Med en stor tragt, så store stykker frugt nemt kan gå i og nem at rengøre. Frugtaffaldet ryger direkte på komposten bagefter.