mandag den 16. april 2012
lørdag den 10. april 2010
Fra bord til jord. Og til bord igen.
De eneste plastik møbler jeg har i haven er 2 stk kompost beholdere. Jeg har aldrig tømt dem helt, men tømte den ene fredag aften, da aftensolen gik ned i vest. Jeg havde forestillet mig, at det lugtede mere - sådan at endevende familiens køkkenaffald efter 2 år. Men den var faktisk utrolig lækker (?) og føltes sund. Fuld af lange, smovsende orme! Jeg hældte hele baduljen igennem soldet og hældte den friske jord op i baljer. Til sidst kom jeg de ukomposterede grøntsager tilbage i spanden og nu fyldte de ikke engang bunden!
Tilbage stod jeg med 4 zinkbaljer fulde af kompost. Varm, lækker og klar til at genbruge i køkkenhaven!
Nu er der kun en kompost beholder tilbage. Den tager jeg næste gang, der er 2 timer til overs.
Absolut ikke for de sarte - en hel baljefuld af lækker jord. Og masser af orme!
Men resultatet er det hele værd. Jeg er så fascineret over hele processen - det kan altså sagtens betale sig, at genbruge sit grønne affald! Det er kun et spørgsmål om, at huske mand og børn på, at ALT grønt skal smides ud i spanden, som vi har stående på køkkentrappen. Så skal jeg nok sørge for at tømme den.
onsdag den 7. april 2010
Solrig onsdag.
Det blev da til lidt hos Moster på planteskolen. Rosengødning, (det er nu de skal gødes 1. gang) diverse frø, lidt krydderurter og et par nye gummistøvler. (Mine Viking bliver ved med at gå i stykker ?) Drivhuskataloget skal nærkigges. Min drøm er ellers et selvbygget drivhus af gamle vinduer. Men ved ikke, om det er en opgave jeg selv magter ?Går liiiiiige og tygger på hvordan og hvorledes!
Krydderurterne havnede i et par gamle æblekasser - de får holde til jeg ved, hvor krydderurtebedet skal placeres. Purløg, persille, 2 x timian, rosmarin, ananas salvie og til sidst; Mojito kassen med 3 forskellige mynter.
Opskriften følger senere!
2 x kartofler og 2 x løg ligger klar. Jeg tømte det nederste fra kompost bøtten og vendte den friske kompost ned i kassen, hvor kartoflerne lige om lidt skal lægges.