mandag den 20. april 2009

Sæsonstart...



Efter aftensmaden kan man lige nå den bedste dessert. I Sørup, med udsigt over Esrum Sø og nærmest i baghaven hos Frederik og Mary, får man altså den bedste is. Basta. Den gode flødeis er fra Hansen og flødebollerne er frisklavet fra Chokolademageriet. Vi startede sæsonen i lørdags og glæder os allerede til flere smukke aftener med vafler, guf, flødeboller, syltetøj og hvad børnene ellers skal prøve. Min favorit er en enkel, men fantastisk soft-ice med flydende chokolade. Og så lige en smuk solnedgang på toppen!


*

Man kan næsten høre Maries rabarber vokse! Hvornår hun har sat dem, er uvist. Men i de 13 år vi har boet her, er det et glædeligt gensyn hvert forår. Så plukkede løs til den første tærte.
Nåede desværre ikke, at forevige resultatet inden familie og gode naboer fik slikket tærtefadet rent!
Det er Bioanalytikerens opskrift, der bages efter og den er supernem. Den får du senere. I mens kan du så gå på jagt efter den lange røde, knasende grøntsag; Rheum rhaponticum.



Nåh, hvad venter du på?



1 kommentar:

  1. Jeg er helt enig, basta. Første is er indtaget herfra i år, incl. de hjemmegjorte super lækre flødeboller.

    SvarSlet

Hello, Hello and welcome to the show !