I dag har min elskede morbror; Overlæreren, fødselsdag. Eller havde. For han valgte, ikke at fejre flere. Men jeg fejrer ham. For jeg savner ham. Helt ind i mine knogler. Som gør så ondt, at kun tårerne kan afbløde smerten.
Nu hejser jeg flaget og går i køkkenhaven. For at så radiser, gulerødder, persille og ærter.
Rigtig mange ærter.
Åbner en øl og drikker den af flasken. Skåler med Overlæreren.
Og synger verdens mindste heltekvad.
Det lyder som det helt rigtige måde at hylde et menneske man holdte af på!
SvarSlet