tirsdag den 30. november 2010

Morgenstund.



Blev kørt til arbejde så tidligt i morges, at månen stadig var fremme.
Morgensolen nåede dog at kigge frem.
Den daglige køretur på 15 minutter tog i dag 5 kvarter!
Nok til en lille blunder på bagsædet.

søndag den 28. november 2010

torsdag den 25. november 2010

DIY udendørs overdækket restaurant !

Det har jeg brugt.

1. Bund fra en fondue gryde.
2. En overskåret maler pind.
3. En krog.
4. Snor eller andet til ophæng.
5. En musselmalet tallerken.
6. En gammel lampeskærm fra byttehuset.

Jeg har bundet snorerne om grydebunden og trukket op gennem lampeskærmen. En knude om malerpinden indvendig, gør at man kan køre skærmen op og ned. Når snorene er i balance, bindes de fast om krogen, der hænges i op træet.
Tilsidst har jeg sat en gammel tallerken og derpå kan æbler og andet fugleguf placeres.
Så er der serveret og jeg kan sidde på mit syværelse og følge med i det overdækkede måltid !
Velbekomme og god fuglefornøjelse, hvis du skulle give dig i kast med lignende projekt.


I lørdags.




onsdag den 24. november 2010

Om lille 10 minutter...



- bliver facaden her færdig...

Retro vinter...

Jeg er og bliver en sommerpige (i ordets bogstavligste forstand) og det eneste positive jeg her til morgen kan se i nattens snefald, må være:
1. Alt mit udendørs (!) rod er dækket af hvidt pudder.
2. At hele scenariet reflekterer lyset, så det ikke virker så mørkt og deprimerende.
3. At dagens motion så blev 60 meters sneskrabning.
Og sidst men ikke mindst:
4. At jeg kan skrue mig ned i mine
 Retro-blå-vatterede-nylon-slimline-så-det-ligner-jeg-har-en-talje-snefejnings-bukser
fra Daells Varehus !

fredag den 19. november 2010

Noget af en overraskelse...


Da jeg drejede om hjørnet nede i byen i går, var det dette syn, der mødte mig;
Nino´s Pizza er igang med at renovere deres butik og til min og helt sikkert også deres overraskelse, er husets oprindelige facade dukket op efter mange års cover af almindelig mur. (hvilket jeg selvfølgelig ikke har noget billede af) Jeg fik en sludder med Sjakbajsen, som fortalte lidt om arbejdsgangen ved restaureringen.
Endelig en forskønnelse her i byen, som jeg glæder mig til at følge!

torsdag den 18. november 2010

Jubiiiiihu..lebazar !


I år har vi fået vokseværk og 11 kreative hvirvelvinde og multifiduser rykker ind i vores gamle biograf de 2 næste søndage.

Du kan bl.a møde dem her:

Fru Sommers.dk  (surprise!)



Ses vi ?

(klik på billedet for kørselsvejledning)

mandag den 15. november 2010

Hvorfor sove i andet, når du kan sove i Chanel no 5 ?

Nød og parfume allergi lærer (nøgen) kvinde, at sælge sin Chanel no 5.
Åbnet og brugt ét eneste pift, blot for at konstatere, at jeg desværre ikke kan tåle den.
Øv.
CHANEL No 5, Paris
Eau de Parfume, 50 ml
Nypris 620,-
Er du hurtig, er den din for 500,- (plus porto)
Send en kommentar eller gerne en mail, hvis du er interesseret.

onsdag den 10. november 2010

Så er studiet sat.


Og et par prøveskud er hermed i kassen.

Jeg skal faktisk...

- gøre klar til årets portrætfotografering af store og små.
Men jeg orker det simpelthen ikke. Lige nu.
Jeg har været syg siden lørdag nat og troede det var overstået.
Det var det ikke.

lørdag den 6. november 2010

What to wear ?

- til Galla fest med Galeanstalt som tema ?
Om 5 timer ?

Er det ikke vidunderligt ?




For 14 dage siden, såede jeg græs på lidt forsømt plæne.
For 1 uge siden, satte jeg hvidløg i køkkenhaven.

Og sådan ser det ud i dag d. 6. november - er det ikke vidunderligt ?

onsdag den 3. november 2010

Arbejdsom hygge i haven.








En ualmindelig dejlig søndag i oktober. Der bliver gravet, revet og tromlet. Og klippet hæk.
De sidste havegange er gravet i niveau og den sidste flies er toppet på. Næste udfordring er jordbjerget fuld af svalderkål. Det er næsten planeret og skal fremover huse frugtbuske og krydderurter. Jeg regner med at bruge de lange vinter aftner til at tegne en ny haveplan.
Gode ideér modtages med kyshånd !