Når man spiller teater i 14 dage...
- hygger sneglene sig med fersknerne.
- hygger sneglene sig med fersknerne.
- falder æblerne blødt i det lange græs.
- sidder tomaterne bare dér. Og sidder.
- falmer den smukke lilla farve på lavendlerne.
*
I 14 dage har jeg været væk fra familien, haven og bloggen.
Befundet mig i en Mastodontisk bobel af teater, sminke, rampelys, drejescene, kostumer, publikum og ikke mindst, fantastiske medspillende Masto folk, hvis hjerteblod banker for amatørteater.
Jeg vidste ikke på forhånd, at mit hjerte også bankede for dette. Jo, jeg har sunget og gået rundt med min imaginære kurv under armen til hver øvning siden januar. Men at jeg skulle blive ramt af feberen, var jeg ikke klar over. Før jeg stod på scenen og gjorde næsten ALT forkert. Det var dog bare premiere nerver og jeg fandt min "indre-ensemble-landsby-kvinde" frem i løbet af de første forrestillinger.
Nu er det slut og når jeg tænker tilbage på de sidste 14 dages oplevelser, er det som noget jeg har drømt. De vidunderlige omgivelser, er nu blot en almindelig sportshal, hvor jeg kun før har optrådt de fladeste plastiksutter og senere stepsko til den årlige gymnastikopvisning.
Jeg har erfaret, hvor meget min krop holder til under pres. Fra 7 timers indendørs arbejde - til køretur på motorvej - til 5 timer i indelukket sportshal med masser af sminke og minimum adgang til frisk luft, tærer i den grad på min almene tilstand. Men på intet tidspunkt gik det ud over stemmen eller fysikken.
Men jeg har til gengæld opdaget, hvor afhængig jeg er af min have - og min mulighed for at gå udendørs, når jeg har lyst.
Så de sidste par dage har jeg nydt september luften og været så meget udendørs, det har kunnet lade sig gøre.
Jeg har samlet æbler og ferskner og skal igang med at lave saft og marmelade. Ser frem til at regnen holder op, så jeg kan få slået mine græsplæner. Jeg er generalt bare glad, for at "blive menneske igen" !
Så længe det varer.
*
Fik jeg nævnt, at Mastodonterne sætter hele forrestillingen Skønheden og Udyret op igen i efterårsferien i TAP 1 i København ?
Og at du kan købe billetter her ?
Og at jeg glæder mig helt vildt fantastisk til at starte det hele forfra ?
Og at du skal holde øje med bloggen, når jeg inden længe trækker lod om gratis billetter ?
jeg har i en af mine mors bøger en gang læst, at en kvinde aldrig vil blive for gammel til at iføre sig klæder med leopardprikker. Men for fuck da... hvorfor gør den klamme snegl os det efter! Salt, siger jeg. SALT!!!!
SvarSlet